Tårnvænget 50, 3300 Frederiksværk

FLOT ETPLANSVILLA MED EN DRØM AF EN HAVE

FLOT ETPLANSVILLA MED EN DRØM AF EN HAVE


Drømmer I om at finde det sted, der skal danne ramme om en tryg tilværelse i mange år fremover? Måske I er på udkig efter børnenes barndomshjem? I så fald kan I ende boligjagten lykkeligt midt i naturskønne Kregme, hvor vi udbyder en flot, moderne etplansvilla, der indrammes af både en fantastisk have, et lukket vænge og et hyggeligt lokalsamfund.

 

EN MODERNE VILLA I EN “GAMMEL” HAVE


I finder jeres nye hjem på en nyere udstykning, hvilket vidner om et område i vækst og et sted, hvor folk flytter til og gerne vil bo. Villaen har ligget her siden 2016, og den ligger godt med de sødeste naboer til den ene side samt sø og eng til den anden. Her får I meget hus for pengene, og med så nyt et byggeri skal I ikke bekymre jer om en masse vedligeholdelse, så tiden kan bruges på familie, have og fritid.


Noget helt særligt ved denne ejendom er den perfekte kombination mellem nyt og “gammelt”. I får nemlig alle fordelene ved et nyere hus - gulvvarme, Genvex og lave udgifter takket være jordvarme - mens I samtidig kan se frem til et fantastisk udeliv i rammerne af en flot, frodig have, der på ingen måde minder om en nybygger-have.


Sælger har lagt en masse tid og kærlighed i de ydre rammer, så tilbage står der nu et lille paradis med et hav af blomster, store buske og fine frugttræer. Det er en have, hvor man straks får lyst til at gå på opdagelse, og I kan bevæge jer fra dejlige terrasser til hyggekroge, drivhus og havens shelter, der kan rumme fire personer og fuldendes af en bålplads. Haven giver altså plads til både solrige dage på den sydvestvendte terrasse, snobrødsbagning og nætter under stjernerne - og med en 11 m2 overdækket terrasse, kan I også nyde udelivet, selvom sommerregnen kigger forbi.


Der er rigelig plads til at samle familie og venner til havefest i det fri, men der er også plads til samling i huset, som bl.a. folder sig ud med et stort, åbent leverum. Et dejligt køkken-alrum åbner sig direkte op mod den indbydende stue, der imponerer med loft til kip og lys, der strømmer ned fra oven, fra de 2 ovenlysvinduer, som var et af mange tilvalg sælger valgte, da de fik bygget dette skønne Eurodan-hus.  Dette rum er så skønt og med hele 5 udgange til haven, kan man nemt hente friske blomster til vaserne eller krydderurter til aftens madlavning. Sælger har selv nydt godt af sine høns som har leveret æg hverdag, så du kan næsten blive helt selvforsynende her.


ET ÆGTE FAMLIEHJEM I NATURSKØNNE KREGME


Boligen byder på 149 m2 med gode rum og nul spildplads. Foruden opholdsrummet går turen gennem entréen, videre mod et pænt bryggers og ind på fire værelser, der alle er udstyret med indbygget skabsplads. Dertil kommer to badeværelser, hvoraf det ene ligger i forlængelse af et oplagt forældresoveværelse. I får desuden nogle praktiske bonuskvadratmeter i et udhus, der lægger sig op ad jeres dobbelte carport med fri passage til entréen.

 

EN TRYG HVERDAG MELLEM SØ OG FJORD


Naturen spiller hovedrollen her på egnen, hvor I er omgivet af marker, enge, Arresø og Roskilde Fjord. Kregme lægger sig lige dér, hvor smukke naturoplevelser møder hinanden, og I kan gå lange ture langs den hyggelige Bakkesti med udsigt over fjorden, ligesom I kan sætte kurs mod dejlige stranddage kun en kort cykeltur fra adressen. I et mindre perspektiv er I omgivet af utroligt søde naboer i et familievenligt kvarter, hvor man bl.a. mødes til sommerfester i grundejerforeningen.


Uanset om I søger naturen eller hverdagens gøremål, vil I sætte pris på de gode stisystemer, der leder jer omkring i nærområdet. De tager jer både mod indkøb, pasningstilbud, skole, sport og trinbrættet ved Lille Kregme Station, som ligger i gåafstand fra jeres hoveddør. Takket være toget er I godt forbundet med bl.a. Hillerød og kulturelle Frederiksværk, ligesom bil og vejnet nemt og hurtigt tager jer videre ud mod større byer.


Så sæt jer bag rattet, og kom med os ud på en fremvisning! Kontakt Freck Bolig på 24220212 allerede i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.