Bolandsvej 10, Meløse, 3320 Skævinge

GENNEMRENOVERET FAMILIEVILLA MED HJEMMEBIOGRAF OG NYANLAGT POOL

Glæd jer, for det er en gennemført boligoplevelse, der venter jer her på Bolandsvej 10, hvor børnefamilien har mulighed for at overtage et ægte drømmehjem. Den gennemrenoverede 70'er-villa byder på rene linjer, lækre løsninger og hjemmebiograf, mens den velanlagte have står klar med alt fra et skønt, overdækket terrassemiljø til en nyanlagt pool. Kan I bede om mere?

Boligjagten tager jer til den lille, hyggelige by, Meløse, hvor I bliver en del af et aktivt lokalsamfund indrammet af fantastisk natur. Der er kort vej til smukke gåture langs Arresø, og I kan også nyde frisk luft i Tjæreby hundeskov eller i Lyngby Skov, som ligger mellem Meløse og Ølsted. Der er ligeledes rig mulighed for at udforske ridestierne i lokalområdet, og I kan have en hest opstaldet ikke langt fra adressen.

I det daglige har I kort vej til den gode, lokale skole, og sikre cykelstier leder børnene til skolerne i både St. Lyngby og Skævinge. I St. Lyngby finder I også en børnehave, og der er planer om at opføre en ny REMA 1000 ca. 1,5 kilometer fra Meløse, så i fremtiden er der ingen vej til de daglige indkøb. Samtidig står den offentlige transport til rådighed, når I skal omkring, for bussen stopper i Meløse en gang i timen, og der er kun tre kilometer til stationen i Skævinge. Toget tager jer direkte til Hillerød, ligesom cyklen vil gøre det på kun 20 minutter, så I finder hurtigt vej til butikker og caféliv i den stemningsfulde bymidte. I en radius af ti minutters køretur finder I både Hillerød, Ølsted, Frederiksværk og Slangerup.

Der er mange ting at glæde sig over ved beliggenheden og jeres nye nærområde, og foruden ovenstående handler det om alt fra det årlige loppemarked til banko på Arresøhus og den fantastiske idrætsforening. Der bliver holdt gang i det lokale, og fællesskabet blomstrer - også hjemme på villavejen, hvor det gode naboskab udmønter sig i både sommerfester og fastelavnsfejring. Jeres nye hjem ligger trygt og godt på et lukket vænge, hvor I bliver en del af en billig grundejerforening.

BØRNEFAMILIENS DRØMMEHJEM - PLADS TIL DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Hjemme i villavejens trygge rammer bliver I budt velkommen af et flot førstehåndsindtryk. Et hvidt hegn afskærmer den lukkede have og sørger for privatlivet, mens en velanlagt indkørsel leder jer direkte til garagen. Herfra kan I bevæge jer tørskoede indenfor i den lækre, lyse bolig, som er sat i stand efter alle kunstens regler. Boligen er renoveret med lækre materialer og en rød tråd i indretningen, og I kan flytte ind uden at løfte en finger, ligesom I ikke skal bekymre jer om en masse vedligeholdelsesprojekter.

Turen starter i et ekstra stort bryggers med rigelig opbevaringsplads og spots i loftet, og sidstnævnte er en detalje, der går igen flere steder i huset, mens den indlagte gulvvarme er gennemgående. Gulvvarmen er indlagt i forbindelse med renoveringen, hvor der derudover blev udskiftet vand og el, mens der blev indsat nye vinduer, lagt nyt tag og efterisoleret.

Plads er der nok af, for boligen byder på intet mindre end 201 kvadratmeter, og de føles som endnu mere, for I møder nogle store, lyse rum med en venlig atmosfære. Her vil I straks føle jer hjemme, og der er god plads til både den store og den sammenbragte børnefamilie, ligesom I uden problemer kan invitere mange gæster.

Planløsningen giver jer bl.a. et gæstetoilet, et badeværelse og fire rummelige værelser, hvoraf det oplagte forældresoveværelse har et lækkert walk-in-closet og sin egen terrassedør. Dette værelse støder op til hjemmets luksusoplevelse, nemlig jeres helt egen hjemmebiograf, hvor I kan indrette jer med alt det udstyr, der sikrer en hyggelig filmaften for hele familien.

I hjertet af huset finder I det store, åbne opholdsmiljø, de fleste drømmer om. Køkken-alrum og stue smelter sammen til et ægte leverum, hvor I for alvor mærker husets skønne rumfornemmelse. De mange brede vinduer inviterer på udsigt til haven, og I kan træde direkte ud til én ud af to overdækkede terrasser i den fantastiske have. Haven er nem at holde, så der er god tid til at nyde en forfriskende dukkert i poolen eller høste hjemmedyrkede lækkerier i drivhuset. Intet slår de dejlige sommerdage hjemme i haven!

Kort fortalt, de gode oplevelser står i kø på Bolandsvej 10, så book en fremvisning allerede i dag. Kontakt Freck Bolig på 24220212.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.