Spurvevej 15, 3550 Slangerup

ET HØJTBELIGGENDE FAMILIEHJEM MED GODT LYSINDFALD





Det bliver en dejlig følelse at stå med nøglerne i hånden til Spurvevej 15, for de åbner op til en moderniseret og tilbygget 60'er-villa, som fortsætter videre ud i en sydvendt have med en masse privatliv til sommerdagene. Børnefamilien vil straks falde til i den hyggelige kulisse af Spurvevej, som er en rolig og lukket vej med nem adgang til alle hverdagens gøremål i Slangerup.

Etplansvillaen er oprindeligt opført i 1969, og den råder over 162 kvadratmeter bolig plus 22 bonuskvadratmeter i form af en udestue. Boligen bærer præg af løbende opdateringer, og en stor forvandling skete i 2007, da en ny tilbygning kom til; den består af et stort værelse med egen indgang. Her har tidligere været frisørsalon, så der er mange spændende muligheder, ligesom der er tale om en perfekt teenageafdeling.

Boligen byder på en god planløsning, der bl.a. giver jer en separat værelsesafdeling med en entré, et pænt bryggers, et gæstetoilet, et badeværelse og tre store værelser. Det ene værelse har tidligere været inddelt i tre, så der er mulighed for at genetablere alle tre eller blot lave to, hvis I er en stor børnefamilie, der har brug for flere værelser.

Familielivet vil trives i de dejlige rammer af det store, åbne leverum, som udgør den anden ende af huset. Et moderne og strømlinet køkken ligger i direkte forbindelse til alrum og stue, så her kan I være sammen, selvom der på én gang kokkereres, laves lektier og slappes af i sofaen. Omkring køkkenets halvø er der desuden plads til et par barstole, så I får et oplagt spot til at vende dagen over et godt glas vin, mens maden simrer.

Køkkenet har adgang til et viktualierum, mens stuen har adgang til et depotrum - to skønne og praktiske detaljer. Derudover er stuen indrettet med både brændeovn og parketgulv, der giver rummet charme, og en lang række brede vinduer skaber en flydende overgang mellem inde og ude. Således kan I fra stuen følge med i årstidernes skiften i haven, og når sommeren kommer, kan I straks indtage den overdækkede fliseterrasse, hvorfra I har udsigt over en skøn have med fin beplantning.

I sidder dejligt ugeneret, når I nyder de solrige dage i haven, for den er indrammet af hæk, og så ligger jeres hus perfekt placeret i bunden af den lukkede villavej, hvor der stort set ingen forbipasserende er. Som endnu et plus er der fra vejen en gangsti, der leder jer videre ud i nærområdet - bl.a. den korte vej til skole, hal og bus. I bor centralt i Slangerup, så her har I gåafstand til både de gode indkøbsmuligheder, fitness, biblioteket, biograf, børnehuset og butikker i Kongensgade. I kommer ikke til at mangle noget.

Så skal Spurvevej 15 være jeres? Så tag kontakt for en fremvisning allerede i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.