Kongensgade 57, 3550 Slangerup

FAMILIEVENLIG 30’ER-VILLA MED SJÆL OG CHARME







Handler jeres boligdrømme om et hus fuld af sjæl og charme? Så skal I vende blikket mod Kongensgade 57, hvor I inden længe kan kalde jer for de lykkelige ejere af en lys og velholdt 30'er-villa, som indendøre byder på plankegulve, fyldningsdøre, hyggekroge og fine detaljer. Huset råder over 217 etagemeter fordelt fra kælder til kvist, og tilsammen udgør det en dejlig base for børnefamilien, som her får et hjem med plads til fremtiden. Boligen har også været anvendt i generationer af den samme familie, så det siger lidt om hvor glad man bliver når man først er flyttet ind.

Ejendommen har i november 2022 fået installeret luft til vandanlæg.

Huset er opført i 1937, og det er tydeligt, at der siden da er lagt kræfter i den løbende vedligeholdelse. Villaen præsenterer sig med en fin, pudset facade, mørke tegl på taget, sprossede vinduer og en charmerende stensokkel. Foran huset er der sørget for gode parkeringsmuligheder i form af en stor, velanlagt indkørsel, og dertil kommer også en garage. Bagtil finder I derimod den dejligste have med rigelig plads til det gode udeliv. I får hele to matrikler, der samlet set giver jer 1.022 kvadratmeter, så her kan I folde alle havedrømmene ud. Børnene kan lege frit på den store græsplæne, hvor der også er gyngestativ til de yngste, og I kan samtidig slippe de grønne fingre løs i drivhuset. Når I trænger til en pause, står den lækre, nedsænkede fliseterrasse klar med sol dagen lang. Scenen er sat for lyse aftener med gang i grillen og familien samlet!

VELKOMMEN INDENFOR TIL KLASSISK CHARME

Når I tager turen indenfor, kan I passende starte i den fine entré, hvor en fransk dør og det elegante trappeparti giver jer en smagsprøve på hjemmets velbevarede charme. Boligens 127 kvadratmeter er perfekt fordelt, så I får opholdsrum i stueplan og værelsesafdeling på førstesalen. Trappen leder op til tre lyse værelser, mens I nedenunder finder alt fra et dejligt spisekøkken til to sammenhængende stuemiljøer og et lækkert badeværelse. Både bad og køkken har indlagt gulvvarme. De tre indbydende opholdsrum danner perfekte rammer for familielivet, og på varme sommerdage ligger køkkenet som et bindeled mellem inde og ude, for takket være terrassedøren kan I nemt rykke aftensmaden ud i solen.

Til slut får I nogle gode bonuskvadratmeter, som tæller den pæne, anvendelige kælderetage, der byder på to disponible rum, et vaskerum med toilet og et tenik-/hobbyrum. Kælderen kan indrettes med alt fra kontor til hjemmebiograf, så slip fantasien løs.

EN BELIGGENHED, DER SÆTTER PRIKKEN OVER I'ET

Adressen er dét, der sætter prikken over i'et, for den placerer jer centralt i Slangerup og dermed tæt på alt, hvad I har brug for. I er først og fremmest omgivet af søde naboer, og samtidig finder I nemt og hurtigt vej til de daglige gøremål. Der er gåafstand til både det gode sportsområde, skole, pasningstilbud og Slangerups fine indkøbsmuligheder. I skal heller ikke langt ned ad Kongensgade, før I møder det hyggelige butiksliv og byens spisesteder. Derudover kan Slangerup også prale af nogle naturskønne omgivelser, og familiens søndagsudflugter kan oplagt stå på en tur til søen og skoven i nærheden.

Kort fortalt, her kan I sætte et skønt punktum for boligjagten, så kontakt Freck Bolig for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.